Hos KARMA handler det om at skille sig ud

Specialitets- og blomsterbutikken KARMA i Mårslet er for nyligt genåbnet efter at være flyttet i nye lokaler. På trods af de indretningsmæssige ændringer, er drømmene for butikken og dens værdier stadig de samme.

Skrevet af: Louise K. Jeppesen

Der summer af liv inden for blomsterbutikken Karmas døre. Rundt omkring er håndværkere ved at sætte sidste hånd på butikkens inventar, mens de to ansvarlige Rebecca Sidelmann og Maria Rasmussen står med store smil og tager imod kunderne.

For de to blomster-glade butiksansvarlige, betyder det at have en butik i en mindre by, at de får et tættere forhold til kunderne. ”Vi kalder mange af kunderne ved fornavn” fortæller Maria Rasmussen.

Rebecca Sidelmann er enig og uddyber: ”Vi kender også manges stil. Så ved man lige, hvad de gerne vil have, når de ringer.” Hun fortsætter med at fortælle om, at de også indimellem prøver, at de får en bestilling, der skal gives til en kunde, som de kender i forvejen. Så er de ikke i tvivl om, hvad de skal sammensætte, fordi de også kender den kundes stil. Det er en kundeservice, man ikke kan tilbyde alle steder.

En eftertragtet butik

”Folk kører fra Århus for at handle her.”

KARMA er en eftertragtet butik og ikke kun for beboerne i Mårslet. De kan ikke mærke konkurrencen fra andre blomsterbutikker i området.

”Vi prøver at skille os ud. Vi skal være noget helt særligt og man skal kunne genkende det, der er købt hos os.”

Ud over at de kender mange af kundernes stil, har de også af flere omgange afholdt blomsterbindingskurser. Når man er i butikken, får man også det indtryk, at de hos KARMA lægger en ære i at yde god service.

De har i en periode endda leveret de bestilte buketter i Mårslet gratis. Her er de også hurtige til at sige, at det ikke er fordi, det er en god forretning, men at de gør det alligevel.

En butik i ny indpakning

Selvom butikken genåbnede for nyligt, er der stadig et par ting, der skal på plads. Butikken er ejet af Super Brugsen i Mårslet, men der bliver gjort meget ud af, at det skal ligne, at det er en butik for sig selv. I forbindelse med ombygningen af Super Brugsen, blev det derfor også muligt at skabe nye lokaler til KARMA. Fremadrettet vil blomsterbutikken også få samme åbningstider som Super Brugsen, da butikkerne ligge i forbindelse med hinanden. Det kommer til at betyde, at selv når Rebecca Sidelmann og Maria Rasmussen er taget hjem, kan kunder komme ind og kigge i butikken, og tage de ønskede blomster og lokale delikatesser med over til betaling ved kassen i Super Brugsen.

Nærmer sig fem års fødselsdag
Blomsterbutikken KARMA har til sommerferien solgt blomster og lokale delikatesser i fem år. Fremtidsplanerne er meget simple:
”Vi skal vækste!” Siger Rebecca Sidelmann og sætter også ord på, at en fremtidsdrøm kunne være at have vokset så meget, at de er nødt til at ansætte en mere.

Atypisk jobopslag fik Mette Marie til at droppe jurastudiet og tage til Patagonien

Da Mette Maries kæreste viste hende et meget anderledes jobopslag fra Patagonien, var hun ikke i tvivl. Så droppede hun det sikre jurastudie, for at de sammen kunne tage på eventyr i Patagonien.

Aisén-regionen ligger i den chilenske del af Patagonien, der er navnet på det sydligste område af Sydamerika. Regionen er særligt kendt for at være et naturskønt område, men der er også barskt og primitivt, i stor kontrast til Danmark.

Her har Mette Marie Rasmussen og hendes kæreste i et år taget et job, der går ud på at passe et stykke land, med alle de praktiske opgaver, det indebærer. På gården skulle de sørge for at der blev dækket basale behov som rindende vand, elektricitet og installerede på et tidspunkt endda nogle solceller. Derudover var der også nogle lamaer og alpakaer, der skulle passes.

Fra Jura i København til landmand i Patagonien

Kontrasten mellem at have været i gang med jurastudiet og at skulle sørge for rindende vand på en gård i Patagoniens bjerge er stor. ”Det føles meget modsat”, siger Mette Marie. ”Jeg synes det er meget vigtigt, at man som menneske har nogle konkrete og fysiske ting, man rent faktisk kan. At det ikke bare er eksamensbeviser og sådan nogle ting,” siger hun uddybende.

Det var også særligt en tanke om at udvikle selvstændighed og opleve, at de kunne tingene selv, der drev dem til et sådant job. Sammen blev de hurtigt enige om, at de var et godt match til jobbet og begge hurtigt blev grebet af, at det var meget spændende.

Brud med præstationskulturen

Det varede ikke længe, før Mette Marie blev ramt af en rastløshed. En rastløshed, der kom ud af kontrasten i det store skift fra storbylivet i København, til det stille liv på landet i de sydamerikanske bjerge.

”Jeg tror man er meget trænet til at føle, at man skal have travlt og præstere hele tiden. At man ligesom skal gøre noget produktivt og hele tiden være på vej et sted hen,” siger Mette Marie.

Derfor var det et overvældende skifte, pludselig en dag at skulle vænne sig til at være et sted, hvor man er begrænset til ikke at kunne gøre ret meget. Det var en stor omvæltning, at der ikke længere var nogen, der ringede eller kom på besøg.

”Man kan godt blive sådan lidt angst, for hvad fanden skal jeg lave de næste otte måneder?”

Hverdagen rammer

Under overfladen af de store indtryk fra den overvældende natur, lå der en vis bekymring. Her ramte det Mette Marie, at det alligevel var en vild beslutning at tage til Sydamerika. Da de blev hentet af nogle mennesker, de ikke kendte og skulle sættes ind i alt det nye, kunne Mette Marie ikke lade være med at tænke over, hvad hun havde rodet sig ud I.

Over tid kom hverdagsrutinerne dog også snigende. Her lavede Mette Marie nogle faste rammer for sig selv, for som hun siger, sin egen mentale sundheds skyld. Det gik ud på, at hun hver dag brugte fem timer på nogle faste opgaver, der fx bestod i at øve sig på spansk, lave yoga, løbe, meditere og skrive. På denne måde forsøgte hun at tackle rastløsheden og derved få et større udbytte ud af tiden i Patagonien.